Digte...
Man kan ha' mange grunde til at digte...Og
hvor er jeg glad for internettet...
Og hvor er jeg glad for at der findes
"kanaler" hvor man kan publicere sine digte.
fyldepennen.dk var første sted
jeg publicerede digte på...Siden osse digte.dk til...
Førstnævnte har
styrke i få medlemmer
Svagheden er, at man er bundet til en konkret
"opsætning"...og må vente til man har tur
(det går såmænd hurtig nok...men
man (læs: jeg) vil gerne se sit digt med det samme.)
Sidstnævnte har
styrke i øjeblikkelig publicering...i ønsket format..
Svagheden er for mange
medlemmer - det gi'r sammenspisthed
Og ja - man kender i sandhed
hinanden...
Dvs...en lille lukket kreds tildeler hinanden kommentarer i samme
sekund at et digt er publiceret.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev så
overrasket over klikedannelsen på digte.dk
...som alle andre internet-steder
er det en afspejling af den virkelige verden.
Men overrasket blev
jeg...
Uanset sted, så er det inspirerende at læse, hvad andre poeter kan
præstere.
Turné på digte.dk
Jeg started' fra en ende efter
vores alfabet
og Guderne vil vide at jeg
aldrig før har set
så mange "små" poeter samlet på det samme sted
og der
digtes li' fra krig til kærlighed
Der er digte
om balancer - digt om tabte chancer
digt om fred og ro - og det at være
to.
Der er digt om stress og jag -
digt om dagligdag
digt om tid
og sted - og den store ensomhed
Der er digte
der beklager - digtet om en
bager
digtet om en angst - og om den sidste fangst
Før jeg var
igennem kom der mange nye til
med det formål at formidle tanken i et spil
af ord som leges med og sættes i en slags system
og kan afdække et
konkret problem
Der er digt om politik - og digt om retorik
digt om
lav
moral - og det at være
gal
Der er digt om sko og tøj - digt
om ham der
løj
digt om erotik - og ham man ikke
fik.
Der er digte som er sjove - digte der er
kloge
digt om fisk og fugl - og det at holde jul
En
uge sådan cirka brugte jeg på min turné
en koncentreret uge i kan prøve selv
og se
hvor hurtigt det kan gøres det er faktisk ikke nemt
og der er
sikkert nogle jeg har glemt
Der er digte om det nære - digte der er sære
digt med
ironi - og om en fantasi
Der er digte som er unge - digte
der er tunge
digt om
fødselsdag - og ham man godt vil ha'
Der er digte om at miste - digte der er triste
digtet som er sort - og
om en ked'lig sport
Det glæder mig gevaldigt, at så mange godt kan li'
at lege med det danske sprog og prøver på at si'
hvad de føler inderst
inde - hvad de tænker nu især
og at de formidler det på siden her
Der er
digte om at drikke - digte der vil
ligge
digte der er grå - og dem der står på skrå
Der er digt om
stort og
småt - digt om skidt og godt
digt om
mor og far - og om ønsker som man har
Der er digt om vejr og vind - digt om
skrøbelige sind
digt om utroskab og vold - og om en bondeknold
Der
er et par poeter som får kommentarer med
næsten hurtigere end de kan sende
deres digt af sted
mens andre de må vente - og måske de ingen får
osse
her er der vanskelige kår.
Der er digtene der priser - digt sat op som viser
digte uden melodi
- i den forkerte kat'gori
Der er digt om folk og fæ - digt der får mig ned i
knæ
digt der inspirerer til - den mere kreative stil
Der er digte om at
digte - digte om at svigte
digt om
ingenting - og som løber i en ring
Alting har en
ende og således osse mit
digt om digteri og ordet er nu ganske frit
Hvordan i tolker mine ord er jeres egen sag
mit digt'behov er stillet for i dag
Der er digte som er varme - digte
der kan larme
digt om liv og glade dage - og om det at ku' behage
Der er
digt om sne og tø - digt om skrækken for at dø
digt om lilla kimono - og de
nye maosko
Der er digt om bil og tog - digt om købet af en bog
digt om
det, der er forbudt - og det at slå en prut!
170102
17 Jan 2002 Skrevet af JOJ til digtet 'En Turné På
Digte.dk'
Hej Ann-Vibeke !
Det er et morsomt og egentligt ganske lærerigt
digt om den side, vi skriver på. Sjovt at læse,hvordan andre end en selv oplever
siden, selv om vi da nok er enige i mange betragtningerne.
Virkelig godt
skrevet !
mvh. JOJ
Kære Ann-Vibeke .........,
Mit navn er Eva Orbert Hansen
og jeg er sekretær i Sakskøbing Inner Wheel klub. I månedsbrev nr. 8., fra
februar mødet, refererede jeg et digt som en af vore medlemmer læste op til
mødet. Digtet var meget interessant og anderledes og jeg syntes at dette digt
skulle med i vores medlemsbrev, så at andre klubber også kunne få glæde af det.
Det er et meget smukt digt , som jeg nu har fået opklaret er skrevet af dig. I
næste IW brev fra Sakskøbing, der udkommer i marts måned, vil jeg meget gerne
oplyse forfatterens navn til dette digt og håber derfor at du vil oplyse dit
fulde navn til mig.
Jeg håber at du vil modtage en undskylding for at dit
navn ikke blev nævnt ved IW brevet i februar 2006.
Jeg glæder mig til at
høre fra dig .
Med venlig hilsen
Eva Orbert
Hansen