Denne tekst var faktisk sjovt at lave.
Jeg ville ta'
et ord fra forrige vers' sidste linie og flette ind i næste vers.
Det
lykkedes meget godt - når jeg selv skal sige det ;-)
Svigtet.
Jeg følte mig så svigtet, jeg følte mig
forladt.
Du pakked´ et par ting og tog af sted igen i nat.
Du sagde at du elsked´
mig men du var aldrig her.
Du sagde at du ga´ mig alt…men jeg ønsked´ mer'
Jeg ønskede jeg var din ven, din bedste kammerat.
Jeg tro´de
altid på dig når du sagde du kom snart.
Men du lod vente på dig selvom jeg
stod med mad,
alli´vel undred´ det dig at…jeg ikke var så glad
Det var
svært at vise glæde, når en sjælden gang,
du kom forbi og viste manglende
engagement.
Og dine kammerater fik, al din opmærksomhed.
Jeg lærte mig
at være kold…så snart du tog af sted
Kulden blev bestandig,
jeg ku' ikke helt tø op.
Den mødte dig i hjemmet, fulgte med mig på mit job.
Du hjalp en kammerat, som havde særlig brug for dig.
Du glemte så
aldeles at…det samme det gjaldt mig
Hver gang det gjaldt mig var det et
andet regelsæt,
for var jeg en der tro´de på hvert givne klokkeslæt,
så
var det ikke dit problem, men mig der var naiv
og klaged´ jeg mig til
dig…blev du ofte aggressiv
Aggressioner fløj
imellem os når du var her,
ordene du brugte gav mig ofte mindreværd.
Du
følte intet ansvar, jeg sku' søge i mig selv.
Det problem jeg måtte ha'…var
kun en bagatel
På bagateller ku' du ikke
bruge mere tid.
Du ønskede kun stor respekt for dig som individ
og hvis
du ikke fik det og fik glæde når du kom
og hvis jeg undlod at betragte
dig…som ejendom
Din private ejendom blev jeg
behandlet som
- jeg sku' være glad når du gik og når du kom.
Men lige
meget hjalp det, ikke underligt at,
jeg følte mig så svigtet…jeg følte mig
forladt.
210894
