Mange børn har det med at sku' tilmeldes - først til det
ene og så til det andet og havde Morten fået lov til det, ku' jeg ha' købt mig
fattig i udstyr. Da han (som 9-årig) ville gå til badminton sagde jeg: 'Så
skal du undersøge, hvor meget det koster, hvad udstyret koster, hvor det foregår
og hvad tid det foregår' og interessen var da heller ikke så stor, at han
undersøgte det. Heller ikke da han ville gå til ishockey. Men da han ville gå
til fodbold fik han undersøgt det hele. Ønskede sig udstyr i fødselsdags- og
julegave (og fik det) dog var MIN betingelse for at tilmelde sig, at han passede
sin træning. Osse når han ringede til mit arbejde for at spørge om han, pga ondt
i knæet eller benet eller armen, måtte blive hjemme fra træningen, fik han ikke
lov (jeg vidste, at han ikke fejlede noget)
De fleste børn får perioder,
hvor de ikke vil spise og jeg tror det er enhver mors bekymring. Dog er det
- i de fleste tilfælde - normalt, for de vokser i 'trin' og regulerer såmænd
bare behovet. Når Morten fik disse (sjældne, for han er født sulten)
perioder, gjorde jeg måltidet interessant ved f eks at lave kartoffelmos som
hoved, ristede løg som hår og skæg, frikadeller som ører og som øjne, næse og
mund brugte jeg rødbedeterninger. På den måde blev det sjovt at spise. Lissom
det blev spændende at spise madderne med de blå pinde, når jeg serverede
pindemadder til frokost ;-)
Da han blev 'for stor' til at sku' hentes fra
fester fik han tiden: 'Når de andre skal hjem' - så jeg var sikker på, at han
ikke var alene. Senere igen (14-16 år) aftalte vi, at jeg først sku' blive
bekymret, hvis jeg ikke havde hørt fra ham næste formidddag kl 11:00.
Man
kan mene, hvad man vil om min opdragelse af Morten, men i dag har jeg en kærlig,
harmonisk, hjælpsom, vellidt, respekteret og populær søn, som befinder sig på
den rigtige side af loven.
Hvis jeg lige skal samle lidt gode råd udi
børneopdragelse (lave en konklusion) ku' det sådan ud:
1) Vær konsekvent:
Ja betyder ja og nej betyder nej! 2) Sørg for - som minimum - at ha' faste
sove- og spisetider! 3) Sørg for at ha' øjenkontakt, når du taler til og med
dit barn! 4) Forbered, så vidt det er muligt, dit barn på, hvad der skal
ske! 5) Sæt grænser - det viser, at du holder af! 6) Tal - fortrinsvis -
MED og ikke TIL dit barn! 7) Bestræb dig på, at få dit barn til at le -
mindst én gang - dagligt! 8) Overvej grundigt om det er dit eller barnets
behov, når du gør noget eller gi'r noget!
