Ann-Vibekes HjemmeSide: Digte: Med andre ord

Kender I det, at man lige har indkøbt et skrivebord i "samle-selv-system"
og det at man mener man sagtens og nemt, kan få samlet det uden det mindste problem
De fleste vil vide at hylder kan mangle - at skuffen er skæv eller skruen er løs
den tegning der følger, vil lade et ønske tilbage, at den ku' vær' mer' seriøs
Hos os er det mig der er håndværker og når en sådan skal bruges, jeg veloplagt står
parat med mit værktøj - der virker og glæder mig hensynsløst til - at jeg målet når.
En egen tilfredshed vil fylde mig, hver gang jeg siden hen ser på og nyder mit "værk"
alene de penge vi spared' på varen - så kan jeg berettiget - føle mig stærk

Faktisk så gik det - det at sku' samle - så nemt som at klø sig i nakken - indtil
jeg ser at de "medfødte" skruer ej passer - måske er det hullerne som ikke vil
"Det var da pokkers" sa' jeg til mig selv - og tegningen hvorpå man ku' se hvorhen
de enkelte skruer sku' vendes - placeres - blev gransket alvorligt fra starten igen
"Hvor er det dog typisk" var min næste tanke - det er ikke til at ku' stole på no'n
og huskede tyd'ligt, hvordan det var gå't, da jeg tidligere kastede mig over kommod'n
for dengang da var det en fejl fra fabrikken, som glemte at bore to huller til ben
"Det er hvad der sker - og vi undskylder for det - og bytter det straks - så kom I blot herhen

Hvor meget jeg end vendte tegningen frem og tilbage igen, blev det ingen succes
jeg banded' og sværged' og svedte og rev mig - og tænk hvis jeg virk'lig sku' opgive det
"Giv op!" sa' min mand som skam altid er klar med lidt løsninger til, hvordan at man kan
betale sig ud af problemer af den slags "i morgen - da ringer vi efter en mand"
Nu ikke så meget på grund af de priser en håndværker holder sig - men mest fordi
jeg følte mig krænket og så i min ånd, at han samled' det hele på "nul komma ti"
I øvrigt så havde vi stillet det gamle og udtjente skrivebord over til skrald,
og det er jo hørt at en håndværker først, kan kom' om en uge - i bedste fald.

Med rifter på hænder og træt i min ryg - og en stolthed lidt såret jeg finder min seng
så snart at jeg prøver at sove, så kører der tegning og skinner og skruer i ring
Jeg faldt dog i søvn men jeg vågned' før fanden ku' nå at få sko på den følgende dag
det første der slog mig var skrivebordskampen - hvis nu jeg forsøgte mig med det beslag
der hørte til skuffen - så ku' det jo være, at skruerne dér var placeret forkert.
Og tænk det var det, der var skyld i miseren nu kunne jeg fortsætte - helt exalter't
imens at min mand rendte rundt efter affald for han hader rod og ta'r alt, hvad han ser
der ligger og ligner noget kassabelt og han stopper først, når han ikke ser mer'

Da enden er nærved - så mangler der skruer og fire af slagsen - dog vidste jeg at,
de var der i går og hvor er logikken, hvis de ku' forsvinde på en enkel nat?
"Har du taget posen med skruer fra hylden?" spør' jeg min mand - med mit sødeste smil
Han nægter og siger, at han kun har fjernet og puttet til affald, hvad der hører til
Så stikker jeg næse og hænder i posen med grumset fra kaffen og rester af mad
og dér finder jeg - midt i skallen fra ægget - de savnede skruer - hvor blev jeg dog glad
Det næstbedste er så - jeg hver dag kan nyde, at bordet det virker - og holder endnu
Men absolut bedst er skam - at jeg kan sige, med masser af stolthed i stemmen: "Jeg ku!"
180102