Ann-Vibekes HjemmeSide: Funderinger: Hundelorte

Trods det gode initiativ med hundetoiletter kan man alligevel ikke gå en gade lang uden at se - lugte
- og, i et uopmærksomt sekund, træde i hundes efterladenskaber.

Jeg har dog været i en by, hvor jeg ikke behøvede at se ned i fortovet før hvert skridt - det var i den svenske by Höganäs - sikke en velsignet fornøjelse. Det KAN altså la' sig gøre at ha' hunde-lortefri fortov. Jeg skal la’ det være usagt, hvordan de bærer sig ad om der straffes, hvis såfremt ifald….

Herhjemme blir mange hundelorte pakket ind i små - som regel sorte - poser, der lukkes sirligt med en knude. Mon ikke andre end jeg har prøvet at køre hen over sådan en pose i et uopmærksomt øjeblik? Har man prøvet det, vil man vide at luften i posen kommer ud som en lille eksplosion og efterlader rester af hundelort hen langs bilens paneler.

Al ære og respekt for den hundeejer, der omhyggeligt samler op efter sin hund - men hvor meget skal der egentlig lægges i det, når samme hundeejer lidt længere henne ad fortovet/vejen lader posen med indhold lisså behændigt glide ud af hånden trods de mange opsatte affaldskurve?
Det undrer mig, at man overhovedet gør sig den ulejlighed, at samle hundens efterladenskab op
- slå en knude på posen - gå 500 meter, for så lade posen dumpe ned på fortovet/stien.

Her hvor jeg bor, er der en hundeluftersti (læs: hundelortesti) på ca 800 meter. Den er præcis, hvad den udgi'r sig for at være - hundene render løse, hvilket må være en sand fornøjelse for dem og indbefattet i et rigtigt hundeliv. Den stinker om sommeren og jeg holder mig langt væk fra den hele året.

I det øvrige område er opsat mange bænke/affaldsspande - derfor er det til så meget mere undren og irritation for mig, at sku' bevæge mig med øjnene stift rettet mod underlaget for ikke at træde på en af disse ind - eller uindpakkede hundelorte.

Vi har et stort græsareal, hvor hundene osse får lov at løbe løse - og her er da heller intet påbud om at de skal være i snor. Samme areal blir brugt til fodboldspil - af voksne såvel som børn - og jeg har ofte tænkt på, hvor mange hundelorte de har med hjem under fodtøjet - eller hvor mange lorte de har kastet sig over - i deres iver efter at få fat på bolden.
Men det er ikke mit problem mere, for min søn er voksen og bruger ikke længere græsarealet.

Så kan jeg i øvrigt bedre forstå de hundeejere, der ikke besværer sig med at samle hundelortene op, når de er placeret et tilfældigt sted på et kæmpe græsareal - jeg tænker at det kan være svært at finde den rigtige hundelort og de ku' jo få nok at se til, hvis de sku' analysere sytten hundelorte før de fandt deres egen hunds.