Hesten
Hesten elsker steder, hvor der er mange mennesker. Det er
en af grundene til at den kan blive en fremragende politiker.
En anden, er
at den er dygtig til at holde taler – og elsker det.
Og en tredje er at den
forstår at fange andres tanker i flugten og kan bruge eller misbruge dem, næsten
før de er udtalt.
Hesten kan bruge både hænder og hoved. Den er mere dygtig
end egentlig intelligent, og det ved den så udmærket, at den - selv om den
virker så umådelig selvsikker - i virkeligheden er så blottet for selvtillid, at
den faktisk er svag.
Hestens snakkesalighed og gode humør gør den let
populær. Men uheldigvis er den lovlig varmblodig. I sine mange raserianfald
virker hesten så barnlig ukontrolleret, at andre bagefter har svært ved at stole
på den, og så ryger populariteten.
Hesten er superegoist. Uden samvittighed
tramper den på alle, der står den i vejen. Den tænker kun på sine egne
problemer.
Den er meget uafhængig og lytter aldrig til andres råd.
Den
er arbejdsom og dygtig til at omgås penge, men desværre sker det tit at den
pludselig skifter sind og mister alt, hvad den har bygget op.
Det gælder
osse i kærlighed. Hesten er svag i forholdet til det andet køn. En forelsket
hest blir helt kulret og glemmer alt andet.
Denne svaghed gør at de ofte
løber på grund her i livet, skønt den ellers har mange kvaliteter, den kan få
noget ud af.
En særlig hesterace er ildhesten (næste gang i 2026) har
samme karaktertræk bare mindre udprægede.
Deres liv blir mere interessant
end andre hestes – på godt og ondt. En ildhest har alle muligheder for at blive
berømt. Eller berygtet.
I Asien mener man, at ildhestens år bringer ulykker.
Især for hestene selv, men osse for de mennesker der har en ildhest i huset.
Hesten vil få et godt liv med geden, hvis lunefuldhed
preller fuldstændig af på hesten, som altid har nok i sit eget. De vil hjælpe
hinanden og sammen nå skønne højder.
Hesten kan osse leve lykkeligt med
tigeren og hunden, som begge er så
optagede af at løse deres egen problemer, at de ikke lægger mærke til hestens
ustabilitet, men gir den lov til at leve sit eget liv.
Under ingen
omstændigheder bør en hest søge sammen med en rotte. En forbindelse mellem to så lidenskabelige naturer kan
kun føre til drama.
Hestens erhverv:
Specielarbejder, tekniker,
lastbilschauffør, kemiker, læge, geolog, politiker, tandlæge, arkitekt,
finansmand, diplomat, kunstmaler eller digter. Eventuelt opdagelsesrejsende,
astronaut, bartender eller frisør.

