(kommentar 14/04-02 20:38 af Ditte Skjold) Hej
Ann-vibeke ;O) Nu gik jeg tilbage i siderne under "digte" for jeg blev jo
nysgerrig efter at se hvad du havde skrevet. Hvor var det bare godt !! Hvor er
du god til at sætte dig i han's sted. Det giver mig helt andre tanker på det med
ældre der kommer på plejehjem. Det er brandgodt!! Send det ind til "ældre
sagen". Vis det til flere !! Flot, Ann-vibeke ! Kærligst Ditte
Skjold
(kommentar 30/05-02 19:58 af birte elkjær jepsen) Jeg blev
direkte bedrøvet, da jeg læste dit digt. Det kan være en umådelig svær situation
både for familien og "den gamle". Jeg kan også fint sætte mig ind i det ældre
menneskes ønske og synes faktisk at døden er det værdigste. Kærlig hilsen
Birte
(kommentar 04/06-02 01:48 af Søren Sørensen) Kære Ann-Vibeke Et
rigtigt godt - rim - vers - poesi - digt - realisme eller hvad man nu vil kalde
det. Teksten giver stof til eftertanke, og selv om jeg selv har passeret de 60
år, og til tider ikke kan finde mine briller, glemmer at tage mine piller, er
jeg så heldig at jeg stadig kan nyde lærkens triller. Jeg håber ikke denomtalte
situation opstår for hverken mig, eller min kone de første mange år. Helst slet
ikke. Som skrevet af digtets poet, er den sidst rejse, til en helt anden planet,
måske at fortrække for en uværdig, medicineret og meningsløs døs. Kærlig
hilsen Søren
Indsendt af Ladybird 23/01/2003 til En anden Planet Flot
- stærkt - og til at få dårlig samvittighed over. Det er så nemt at sende vore
gamle på plejehjem, når deres kræfter bliver små og vores tid er kort. Vi
glemmer deres følelser, som, trods en svigtende hukommelse, stadig og eller
måske er det eneste de har tilbage. For selv deres værdighed tager vi jo fra
dem. Vh Ladybird.
Indsendt af Tove Pedersen 23/01/2003 til En anden
Planet Et meget flot og stærkt digt. Ja, man kan blive helt nervøs for at
blive gammel. k.h. Tove
Indsendt af per martin 26/01/2003 til En anden
planet En gripende og innsiktsfull beskrivelse av et av livets dilemmaer.
Våre demente har sine følelser, men familien har sine tålegrenser som må
respekteres - uten at man skal plage seg med dårlig samvittighet. Men vondt kan
det være. per martin
