Særligt så jeg frem til - og holder meget af - den
sproglige udvikling.
Børn er så dejlig konkrete og logiske i deres
tankegang. At ha'/opdrage et barn får én til at tænke mere abstrakt - som
f. eks da min søn - da han var 3 - fik spørgsmålet: "Hvad vil du ha' til
morgenmad i dag?" - og han svarede: "Rugbrød med sildepostej og ristede
løg!"
"Bvadr" tænkte jeg og sagde: "Nej det kan man ikke." "Hvorfor
ikke?" spurgte han.
Det havde jeg ikke noget fornuftigt svar på, så han
fik hvad han ønskede.
