Det er nok på sin plads at pointere
at dette digt
IKKE er min mening om de konkrete stjernetegn.
Inspireret af en utro løve
tog det faktisk overhånd.
Pludselig var det sjovt
- og der gik sport
i at inddrage ALLE tegn.
Løven og de andre
En løve holdt til nær ved stranden,
og træf så en dag på
vand-manden
"Jeg varmer dig kom!" sagde løven,
vand-manden
gik med uden tøven
De hygged' sig sammen i starten
men løven var altid
på farten
misted' sin lyst til at komme hjem,
vand-manden var blevet for
slem
Og løven ku' slet ikke pleje,
sin vandmand for den ville lege
Den ønsked' alt ansvar lagt - fra sig
...overhørte at vand-manden skreg
Den så ikke vand-manden indtørre.
Havde travlt med at retfærdiggøre
sin handling eller mangel på samme
og klared' sig uden en skramme
Og vædder'n den ku' li' at
drikke
og det kunne vand-manden ikke
så vædderen blev den ud-valgte
...løven kom når den kaldte
Men det ku' i længden ej holde,
de havde
ej råd til at solde
Når krybben er tom bider heste,
det ved jo de
aller-fleste
Så fandt den en god lækker-bisken,
en dag da den stødte
på fisken
og her ville løven så blive,
men den holdt ej
fisken i live
Den sunded' sig i et par dage,
og gik så til stranden
tilbage
og her traf den på skorpionen
...forstod ikke si-tu-a-tionen
For løven
blev bidt i sin hale,
så den slog en saltomortale
den løb for det ku'
ikke nytte
...så var det den traf på en skytte
Med skytten forblev det en gåde
at den havde en
være-måde
som løven slet ikke ku' magte
…nu ville løven betragte
det modsatte køn lidt på af-stand
...nu ville den være afholds-mand
indtil den mødte en jom-fru,
så vidste
den lige hvad den sku'
Men efter en tid sku' det ende
for jomfruen sku'
alting vende
og det blev for meget for løven
...jom-fruen bestod ikke
prøven
Og løven gik vid're til vægten
og først nu forstod den effekten
af at ku' vise
en anden respekt
det lærte den af sin lille vægt
Da løven så mødte
en stenbuk
syntes den, at hun var for smuk
den sagde hurtig
pænt farvel
...ville ha stenbukken for sig selv
Men det kunne ikk'
la' sig gøre
og løven den ville forføre
den rettede lidt på frisuren
før den fik øje på tyren
Men tyren var den slags kaliber,
der holder på
sine principper
den smule til løven den kendte
havde den faktisk in
mente
Og nu ville tyren forpurre
at løven blev storforbruger
den
ville løven belære
det hjalp bare ikke desværre
Og løven begyndte at
klage.
for snart var kun krebsen tilbage
og
det gi'r for mange skandaler
til løvens jalousi-kvaler
Tvillinger-ne ku' den ej
magte
for nu var der to til at slagte
alle de løgne den kunne
...nej, her kunne løven ej bunde
To er vist bedst sku' jeg mene
men
nu lever løven alene
og bider sig selv i sin hale
- for alle de andre er
gale!
