Uret
ringede klokken 0400 - vi sku være i lufthavnen klokken 0600.
Det var
ikke vejret herhjemme der drev os en uge med Star Tour til Nice - vi havde haft
en varm sommer - om end med en luftfugtighed for høj til at jeg ku' nyde det.
Det var mere fordi Nice var et feriemål ingen af os havde besøgt før.
At
rejsen var lagt i september ga' forventninger om en tilpasset temperatur - og få
mennesker (læs: turister).
Hjemmefra vidste vi, at Monaco og Cannes sku'
besøges og Erik (min daværende mand) havde i politikens "Turen går til
Sydfrankrig" læst om kogletoget, hvilket osse sku' afprøves.
Det var en
by-ferie denne gang - med, hvad dertil hører af støj og uro - og jeg (som ellers
værdsætter fred og ro) var mentalt indstillet på en kraftig puls.
Alt gik
planmæssigt - vi fik vores placering i flyet med den forudbestilte ekstra
benplads.
En uge i
Frankrig
Det var
ikke noget eksklusivt hotel vi havde booket os ind på, værelset sku' bare bruges
til at overnatte i...
...og
enhver der har været i Frankrig vil vide, at det så afgjort ikke er morgenmaden
der er det store trækplaster. På hotel Roosevelt viste morgenmaden sig dog at
være over fransk standard.
En meget
sød og oprigtig venlig, dansktalende kvinde tog pænt imod os på hotellet.
I
bussen på vej til hotellet havde den svensktalende guide indstillet os på, først
at få adgang til værelset ved 14-tiden, så vi sku' ha' 2½ time til at gå, før vi
ku' skifte til mere behageligt tøj - derfor var overraskelsen så meget mere
behagelig da vores hotelvært ved ankomsten fortalte, at hun havde skyndet på
rengøringspersonalet, således at værelset var klar om 15 minutter.
Der
var hvad der sku' være - en dobbeltseng - et dobbelt-skab - et bord - 2 stole og
toilet med brus. Det var for enden ad gangen, hvilket formentlig ville fritage
os for natlige forstyrrelser af fulderikker.
Udsigten
fra hotelværelset var ikke noget at skrive hjem om - men til gengæld var ingen
natlig trafikstøj.
Det tog
ikke mange minutter at skifte til noget mere behageligt og komme af sted - nu
sku' der ses nærmere på Nice by.
Vi
sonderede terrænet ved og omkring hotellet - jo her var i sandhed puls - mage
til hektisk trafik sku' man vist lede længe efter. Duften er altid anderledes
sydpå - således osse i Nice's gader.
Byggestilen var - efter mit begreb - mere Italiensk end
Fransk, hvilket har sin forklaring
i at området havde været Italiensk for 150
år siden. Den var osse meget forskellig.
Der var
ca 300 m til stranden - som for mit vedkommende var en skuffelse. Jeg havde
forestillet mig kilometervis af sandstrand som man - for vores vedkommende ku'
gå lange ture på (ligesom i Algarve)
I Nice var det stenstrand så langt øjet
rakte - og det var imponerende at se, hvordan de badende tilsyneladende havde
vænnet sig til disse store sten, det så ikke ud til at genere dem, hverken de
som sku' i vandet eller de som lå og solede sig.
Jeg
sku' ikke nyde noget - selvom vandet så særdeles lækkert ud. Turene langs
vandkanten blev flyttet til promenaden, hvilket var at sammenligne med slalom
pga de mange mennesker.
Man ta'r heller ikke til Nice for at spise
ude til en billig penge. Priserne er som herhjemme eller dyrere. Og jeg vil mene
at 90% af spisestederne var af Italiensk afstamning med fransktalende personale.
Pommes frites blev serveret til alle retter uden undtagelse - selv til
muslinger, hvilket blev indtaget af mange gæster - jeg ved ikke om det var sæson
for muslinger eller om muslinger altid er en yndet spise i
Nice.
