Uret ringede klokken 0400 - vi sku være i lufthavnen
klokken 0600.
Det var ikke vejret herhjemme der drev os en uge med Star
Tour til Nice - vi havde haft en varm sommer - om end med en luftfugtighed for
høj til at jeg ku' nyde det. Det var mere fordi Nice var et feriemål ingen af os
havde besøgt før.
At rejsen var lagt i september ga' forventninger om en
tilpasset temperatur - og få mennesker (læs: turister).
Hjemmefra vidste
vi, at Monaco og Cannes sku' besøges og Erik (min daværende mand) havde i
politikens "Turen går til Sydfrankrig" læst om kogletoget, hvilket osse sku'
afprøves.
Det var en by-ferie denne gang - med, hvad dertil hører af støj
og uro - og jeg (som ellers værdsætter fred og ro) var mentalt indstillet på en
kraftig puls.
Alt gik planmæssigt - vi fik vores placering i flyet med
den forudbestilte ekstra benplads.
En uge i Frankrig
Det var ikke noget eksklusivt hotel vi havde booket os
ind på, værelset sku' bare bruges til at overnatte i...
...og enhver der har været i Frankrig vil vide, at det
så afgjort ikke er morgenmaden der er det store trækplaster. På hotel Roosevelt
viste morgenmaden sig dog at være over fransk standard.
En meget sød og oprigtig venlig, dansktalende kvinde tog
pænt imod os på hotellet.
I bussen på vej til hotellet havde den
svensktalende guide indstillet os på, først at få adgang til værelset ved
14-tiden, så vi sku' ha' 2½ time til at gå, før vi ku' skifte til mere
behageligt tøj - derfor var overraskelsen så meget mere behagelig da vores
hotelvært ved ankomsten fortalte, at hun havde skyndet på rengøringspersonalet,
således at værelset var klar om 15 minutter.
Der var hvad der sku' være -
en dobbeltseng - et dobbelt-skab - et bord - 2 stole og toilet med brus. Det var
for enden ad gangen, hvilket formentlig ville fritage os for natlige
forstyrrelser af fulderikker.
Udsigten fra hotelværelset var ikke noget at skrive hjem
om - men til gengæld var ingen natlig trafikstøj.
Det tog ikke mange minutter at skifte til noget mere
behageligt og komme af sted - nu sku' der ses nærmere på Nice
by.
Vi sonderede terrænet ved og omkring hotellet - jo her
var i sandhed puls - mage til hektisk trafik sku' man vist lede længe efter.
Duften er altid anderledes sydpå - således osse i Nice's gader.
Byggestilen var - efter mit begreb - mere Italiensk end
Fransk, hvilket har sin forklaring
i at området havde været Italiensk for 150
år siden. Den var osse meget forskellig.
Der var ca 300 m til stranden - som for mit vedkommende
var en skuffelse. Jeg havde forestillet mig kilometervis af sandstrand som man -
for vores vedkommende ku' gå lange ture på (ligesom i Algarve)
I Nice var det
stenstrand så langt øjet rakte - og det var imponerende at se, hvordan de
badende tilsyneladende havde vænnet sig til disse store sten, det så ikke ud til
at genere dem, hverken de som sku' i vandet eller de som lå og solede
sig.
Jeg sku' ikke nyde noget - selvom vandet så særdeles
lækkert ud. Turene langs vandkanten blev flyttet til promenaden, hvilket var at
sammenligne med slalom pga de mange mennesker.
Man ta'r heller ikke
til Nice for at spise ude til en billig penge. Priserne er som herhjemme eller
dyrere. Og jeg vil mene at 90% af spisestederne var af Italiensk afstamning med
fransktalende personale. Pommes frites blev serveret til alle retter uden
undtagelse - selv til muslinger, hvilket blev indtaget af mange gæster - jeg ved
ikke om det var sæson for muslinger eller om muslinger altid er en yndet spise i
Nice.
