Kunsten
at være menneske
I
I
begyndelsen
var vi os selv.
Derefter blev vi formet
så vi blev
ligesom andre.
Resten af livet
bruger vi
til at finde os
selv
igen.
II
Det at opdage er mere givende
end det at
opdrage.
Udvikling
er at vikle det ud
som allerede er
der.
Vil man ikke
være sig selv
er der ikke andet for
end at
vænne sig til det.
Hvem du er
afspejles
i det du siger
og i det
du gør.
Ved manglende
overensstemmelse
mellem ord og handling
er
det handlingen der tæller.
Som man ser
at du handler i det små
tror
man
at du handler i det store.
Som regel
får man
ret.
III
Enhver begrænsning
er en udfordring.
Et liv
uden udfordringer
er som højdespring
uden overligger.
Overliggeren
kan sidde så højt
at det ikke er umagen værd
at forsøge.
Ingen
mangler mål.
Har du ikke noget mål
så kunne dit mål være
at finde
dit mål.
Hvis du ikke ved hvad du vil
betyder det ikke
at du
ingenting vil.
Det betyder kun
at du ikke ved
hvad du
vil.
En metode hvormed du kan
undgå
det væsentlige i
livet
er at hengive dig til kritik
af andres manglende evne
til at
tage sig af detaljer.
Du kan gøre skade
for at skabe
en rimelig
årsag
til en uforståelig skyld.
Du kan lade dig skade
for at
skabe
en rimelig grund
til et urimeligt had.
Tilværelsen kan være
sådan
at du altid får
det, du inderst inde vil:
Ved du hvad du
vil,
får du hvad du vil.
Ved du ikke hvad du vil,
får du også hvad
du vil
hvad enten du vil
eller ej.
IV
Raseriet er en
kulisse
til løgnens forsvar.
Vreden er en urkraft
i sandhedens
tjeneste.
Tiltrækningen
er en kraft
som afgør hvad vi skal
ville
uanset, hvad vi vil.
Rædslen
er et redskab
for vor yderste
udfordring.
Du kan være tiltrukket.
Du kan være bange.
Det,
som lokker
og det, som skræmmer
kan vise sig
at være det
samme.
Det kan koste mere
at give efter
for sine impulser
end
at beherske dem.
Det kan koste mere
at fornægte sine impulser
end
at give efter for dem.
At dræbe en passion
er at aflive
en del af
sig selv.
Sommetider ønsker vi, at
lære at synes om
det vi ikke kan
lide.
Sommetider ønsker vi, at
holde op med at synes om
det vi kan
lide.
Hvilket ønske er det så,
som vil bytte ét ønske ud
med et
andet?
Du har et ansvar
for at vide
hvad du føler
og hvordan du
tænker.
Du har et ansvar
for alt hvad du siger
og for alt hvad du
gør.
Det du siger og det du gør,
kan påvirke det du tænker
og det
du føler.
Det du tager for givet
er det eneste
du aldrig vil
sætte
spørgsmålstegn ved.
Ved du fra hvem
du engang har
fået
det, du tager for givet?
Således talte urokkeligheden:
-
Sådan har vi altid gjort
og hvis vi forandrer os nu
så må vi jo
erkende
at vi hele tiden har gjort
alt forkert!
V
Kunst
er
frihed
i bunden form.
Kunst er et spejl
som giver
iagttageren
lejlighed til at møde
hidtil ukendte dele
af sig selv.
Bagved et spejl
er der intet at hente.
VI
Forargende
kaldes den opførsel
som vækker
den forargelse
som allerede findes
hos den som forarges.
En
måde
at undgå
at vække forargelse på
er ikke at gøre noget,
men også
det
kan vække forargelse.
Hvordan skal man
kunne leve op
til
andres krav
og forventninger
når man ikke en gang
kan leve op
til
sine egne?
Den, som har lært at leve
med sin egen
ufuldkommenhed
kan lettere leve
med andres.
VII
At
penge
ingenting betyder
gælder nærmest den
som allerede
har.
Godt med penge
virker bedre
end godt rygte.
Du kan være
generøs i det små
og påholdende i det store.
Du kan
være
generøs i det store
og påholdende i det små
Det er lettere at
sløse
med andres midler
end med sine egne.
Du kan gøre godt
af
frygt
for at gøre ondt.
Du kan gøre godt
af dårlig
samvittighed.
Du kan gøre godt
for at gøre et godt indtryk.
At
give af det du har
til den som hellere
ville have haft noget andet,
er
som at fodre
kaniner med fisk.
Du vil ikke have
det du helst vil
have
af hvem som helst.
Velvilje uden respekt
er som musik
på et
ustemt klaver.
Du kan vise en taknemmelighed
som du ikke føler
og
skjule den
du virkelig føler.
Utaknemmelighed
kan skyldes en
frygt
for at opdage endnu mere
at være taknemmelig
for.
VIII
Du kan foretrække
dit eget selskab
frem for
andres.
Du kan foretrække
andres selskab
frem for dit
eget.
Beskedenhed er klædelig
så længe den ikke overdrives.
Den
som har desperat brug for
en ven
finder ingen.
Hvem kan udholde
den,
som ikke kan
holde sig selv ud?
Du kan møde mig og lade som
om,
at jeg er en anden
som du hellere ville have mødt.
Men måske
gør jeg det samme,
og så kan man jo spekulere over,
hvem der
egentlig
møder hvem.
IX
Ingen kan
forstå
andres virkelighed
uden at have forstået sin egen.
Er du
bange
for mine ord
afbryder du mig
for at gøre indvendinger
mod det,
du tror
jeg ville have sagt,
hvis du havde ladet mig
tale
ud.
Du kan forsvare dig
ved at tale
om noget andet.
Du kan
forsvare dig
ved at spørge
og ikke, give mulighed
for svar.
Du
lytter gerne
til den, som siger
det, du helst vil høre.
Du lytter
gerne
til den, som siger
det, du selv ville have sagt.
Tror
du,
at du allerede ved,
får du ikke mere at vide.
Stærk
stemme
kan forstærke
svage argumenter.
Stærke argumenter
taler
for sig selv.
At oplyse mig
om, hvad jeg føler
er ofte at have
uret.
At oplyse mig
om, hvad du føler
er altid at have
ret.
Subjektivt set
er alt objektivt.
Objektivt set
er alt
subjektivt.
Alt, hvad du siger,
handler om dig.
Alt, hvad jeg
siger,
handler om mig.
Hvad jeg tror,
at du tænker,
siger lidt
om dig
og meget om mig.
X
Majoriteten
af
menneskene
tilhører mindst en
minoritet.
For tyngdeloven
er alle
lige.
Den ”almindelig mening”
er ikke altid den klogeste;
måske
ikke engang
den almindeligste.
Majoritetens diktat
er også
diktatur.
Der findes samarbejde
som kan lignes ved et fartøj
som
har to kaptajner
med hver sin destination.
For at kunne trække
i
samme retning
må vi have samme vision.
Tænk, hvis vi ville
handle
som om alt, hvad vi gør,
i en eller anden form
vender tilbage
til os selv?
Tænk, hvis vi ville stræbe efter
at forme tilværelsen
sådan
at også vor dårligst udstyrede broder
fik grund til at
velsigne
den dag han fødtes!?
XI
Den, som får
megen ros
for sin evne til at bære byrder,
lider gerne lidt
mere.
Mange synes at have lettere
ved at bære andres lidelse
end
deres egen.
Den eneste smerte som kan undgås
siges at være den, der
følger af forsøg
på at undgå en uundgåelig
smerte.
For den som er
beredt
på at møde hele sin smerte,
er der måske ingen tilbage
at
møde.
XII
Det, som ikke forandres,
eksistere
ikke.
Modstanden mod forandring
kæmper med modstanden
mod
stagnation.
De fleste forandringer
sker derfor inden for
givne
rammer.
Vanskeligheden i at tage et nyt
standpunkt
bunder
i uviljen mod at forlade
det gamle.
Nøjagtig som nutiden
foragter
det, der nu er ”yt”
kommer fremtiden til at foragte det
der nu er ”in”.
Den ene kan have
ligeså svært ved at standse
som den anden ved at
komme i gang.
Ingen tager
det andet skridt
før det
første.
XIII
Du kan sørge
over det, du har haft
og
mistet.
Du kan sørge
over det, du har haft brug for
men aldrig
fået.
Du kan sørge
over det, du ikke længere har
behov
for.
Du kan ikke sørge
over det, du ikke ved
du har
mistet.
Du kan være
så optaget
af at savne
det du ikke
har,
at du, ikke ser
det du har.
Den ene
trøster sig
med, at
alting
kunne have været værre.
Den anden
trøster sig
med, at
alting
kan blive bedre.
XIV
Al fortid
er
udgangspunktet
for al fremtid.
Vel er det godt
at planlægge,
men
ikke
for den fremtid
som allerede
er fortid.
At ændre
fortiden
er noget sværere
end at slå knude
på en
diamant.
Uforsonlig er den
som elsker
at hade.
Det sidste
vi har
at forsones med,
er vor stædige
uforsonlighed.
Måske må
nogen
ofre sit liv
for at vi skal kunne forstå,
at ingen opgiver
sin
egen uforsonlighed,
blot fordi en anden
har ofret sit liv.
Men mod
den dybeste skam
og den sværeste rædsel
findes ingen hjælp
så længe vi
skammer os
over den skam vi bærer på
og frygter at møde
rædslen.
Den ene ønsker sig
en behagelig fremtid.
Den anden
længes efter
en behagelig fortid.
Forudseenhed
er den
bagklogskab
som ikke har udartet sig til
græmmelse.
Vor evige
ungdom kan skyldes,
at vi savner personlig erfaring
om den alder vi har
nået.
XV
Mennesket har altid
behøvet naturen.
Naturen
har aldrig
behøvet mennesket.
Udryddelse
er en form for
tyveri
fra vore efterkommere
- i den udstrækning
der bliver
nogen.
Om vækst er godt eller ej
afhænger af, hvad det er,
der
vokser
og hvem der til sidst
skal tage sig af høsten.
Det er
lettere at rive ned
end at bygge op.
Det burde være saligere
at
bevare end at rive ned.
Menneskets intelligens
gør det i stand
til
at udrydde forudsætningerne
for dets egen eksistens.
Menneskets
mangel på
intelligens
kan måske få det til
at gøre
det.
XVI
Du kan undvige livet
for at slippe for at leve
med
frygten
for at miste noget vigtigt
når du dør.
Hellere miste
livet
end lysten til at leve.
En form for livsvilje
er
viljen
til at finde livsviljen.
Den ene mener
at være en
krop
med sjæl som tilbehør.
Den anden mener
at være en sjæl
med
krop som tilbehør.
Vi kan umuligt vide,
hvad der hænder
efter
døden.
Vi kan forsøge at leve sådan
at vi ikke behøver at vide
hvad
der hænder efter døden.
En tilfældig nærhed
til døden
kan
opvække
en slumrende kærlighed
til livet.
En dåre kan svare på
mere
end ti vise kan spørge om.
Egentlig ved man ingenting
og ikke
en gang det
kan man være helt sikker på.
Vi fylder uvisheden
med
vore værste bekymringer.
Vi fylder uvisheden
med vore
frommeste
forhåbninger.
Vore vanskeligheder
med at finde Gud
og
tro
kan skyldes at Gud
er os nærmere
end vi
tror.
Hvorfor
leve?
Hvorfor
ikke?
Hvorfor
spørge?
Det er ikke alt, som
kræver forklaring.
Livet
er
sin egen
belønning.
