Indholdsfortegnelse
Kunsten at tilgive



Du-formen i denne del
behøver ikke at tages personligt

undtagen af den
som føler sig truffet


I
Hvis du
havde vidst i går
hvad du ved i dag
så havde du ikke
gjort det
du gjorde i går
men så
havde du ikke
fået det af vide
du ved i dag.

Tiden er et filter
som reducerer
livets uendelige
muligheder
til netop én fortid.

At tilgive
er, at acceptere
sin fortid
og holde op med
at ønske, at den
have været anderledes.

Alt det skete
er faktisk sket.

Det eneste i
din fortid
du kan forandre
er din måde
at betragte den på.

Du kan aldrig miste
retten til at forsones
med din egen virkelighed.

Det er aldrig for sent
at få
en lykkelig fortid

II
Du har ret til
at gøre alt det, du vil
og alt det, du tør.

Du har copyright til dit eget liv.

Ansvar er bevidsthed
om at ethvert skridt
sætter spor.

Det er aldrig mørkere
end at du kan se
dig selv.

Ingen kan tage
en dråbe fra havet
uden at sænke overfladen.

Offerlammet
er er frivillig
syndebuk.

Syndebukken
er et frivilligt
offerlam.

Det er mere populært
at betragte
sig som offer
for omstændighederne
end som årsag til dem.

At skyde skylden
på en syndebuk
er som at smutte
fra regningen.

Det hænder
at du høster
det du har glemt
at du har sået.

Sund fornuft
er, kun at så
det du vil
høste.

III

Samvittigheden
er en indbygget
ordensmagt
som overvåger
dømmer og straffer.

Hvad der er "synd"
og "skam"
forandres med tid og sted
og hvem der ser på.

Synder
er egentlig kun den
som trodser de love
han selv har valgt at følge

Påbud
kan ikke skabe
en kærlighed
som ikke er.

Forbud
kan ikke skjule
en kærlighed
som er.

Virkeligheden
lader sig ikke styre
af formaninger
og regler.

Det er ingen tilfældighed
at forbuden frugt
smager så godt.

IV
En fristelse
er, lysten til at vælge
en kortsigtet fordel
frem for en langsigtet.

Altid at falde
for fristelser
er, som at bage brød af sin såsæd.

Aldrig at falde
for fristelser
er, som altid
at gemme sit brød til det mugner.

V
Anstødstene
er alt, hvad der irriterer,
oprører dig
og forstyrrer

din fredelige tilværelse.

Dine anstødstene
kan omringe dig
med en mur så høj
at du kun ser
en lille plet af himlen.

Man kan kun
oprøre den som har
noget at røre op i.

Det er ikke kun
skønheden
som sidder
i iagttagerens øje.

Frihed
er, ikke at
lade sig begrænse
af noget som helst
undtagen
af omstændighederne.

Omverdenen
har få grænser for den
som ikke begrænser
sig selv.

Den, som ikke prøver
de lukkede døre
kan holdes låst inde
i et uaflåst rum.

Den, som har fundet
sin egen frihed
under andre
at finde deres.

VI
Det, som er stuerent i et hus
kan vække anstød i et andet.

Ord , som opløfter den ene
kan fornedre den anden.

Forulempet på andres vegne
bliver den
som gengiver
sig selv
uden at kendes ved
sig selv.

Andres fornedrelse
får en til at undgå
at tænke på sin egen.

Skamstøtten
er afskaffet men
tilskuerne er der endnu
- nu sidder de
- foran fjernsynet.

For den som glæder
sig over andres fejl
og mangler,
er livet
en barfodsdans på roser

med alle tornene i behold.

VII

Skyldfølelse
er en tillært
forventning
om straf.

Synderen
straffer gerne sig selv
for at ingen anden
skal komme ham i forkøbet.

En form for straf
er et liv
i evig skræk for straf.

Uden skrækken
ville skyldfølelsen
være uden magt.

Undskyldende
er den som forsvarer sig
uden at være anklaget.

Den skyldbevidste
vækker opmærksomhed
gennem sine forsøg
på at holde sig udenfor.

Den skyldbetyngede
forsvarer sig ikke
for han mener
at han har fortjent
det der sker.

Taknemmelighedsgæld
er prisen for en gave
du ikke havde råd
til at tage imod.

Alt hvad menneskene
gør mod dig
har du formentlig
allerede gjort mod dem.

Uskyld
er som at blive standset
på en forbuden vej
og høre opsynsmanden sige:
Her må du gerne gå.

Tænk,
hvis du har
nøjagtig så megen skyld
som du tror,
at du har!?

VIII
En god synder
tager alt det på sig
som kan befæste hans tro
på, at han er et dårligt menneske.

Et godt menneske
har dårlig samvittighed
for han mener ikke
at være god nok

Overfølsom
er den, som angrer
noget han endnu ikke har gjort.

Dårlig samvittighed
letter intet hjerte.

Dårlig samvittighed
er vor tids
mest udbredte folkesygdom.

En effektiv pille
mod dårlig samvittighed
ville sikkert
blive en salgssucces

IX

Du skal ikke
fordømme andre;
heller ikke
dem, der fordømmer andre.

Man kan mene
at intolerance
burde forbydes.

Kritik fylder ikke nogen
med glæde eller taknemmelighed
og rammer kun de,n som allerede ved.

Den som kritiserer andre,
er sjældent helt tilfreds
med sig selv.

Det ville være arbejdskrævende
at halshugge alle
som stikker hovedet frem.

Pendanten
ville vantrives,
hvis alt var i orden.

Selvbebrejdelse
er, at strø salt
i sine egne sår.

At tilgive sig selv
er, at benåde sig selv
uden at afvente tilladelse
fra højere instans.

Du tilgiver
andre som du tilgiver
dig selv.

Du tilgiver
dig selv som du tilgiver
andre.

Andre tilgiver
dig som du tilgiver
dig selv.

Din medlidenhed
er en genklang af din egen smerte.

Du evner ikke
at se andres smerte
før du er moden
til at møde din egen.

En god måde
at mindske lidelser
i verden på er at mindske
din egen lidelse.

X

At tilgive nogen

men kun på betingelse af
at han forbedrer sig

er som at smide sit affald ud,
uden at give slip
på posen.

Hvis det, at tilgive
krævede undskyldninger
ville det være umuligt
at tilgive de uforbederlige
de uforsonlige
og de døde.


Men det er da en fryd
når uvennen indser sin skyld,
beder om forladelse,
kryber i støvet
og tigger om nåde!?

Man må synke dybt
for at kunne træde på den
som allerede ligger.

- Jeg tilgiver dig,
- siger kun den

- som fortsat dømmer.

Den, som én gang har tilgivet,
vender aldrig tilbage
for at dømme
eller straffe.

Bitterhed
er en virkningsløs gengældelse
mod andre.

Græmmelse
er en virkningsfuld gengældelse
mod dig selv.

Ingen straf
har vist sig hård nok
til at vaske en synder ren
i andres øjne.


Gengældelse
kan ikke
erstatte tilgivelse.

At tilgive
skåner dig for besværet
med at hævne.

XI
Du kan lade som om du tilgiver
for at få et pusterum
mens du forbereder
en grusom hævn.

Du kan lade som om du tilgiver
når du hellere
ville have sagt
et borgerlig ord.

Du kan allernådigst
uddele tilgivelser
for at få andre
til at føle skyld.

Du kan tro at du tilgiver
selvom du bare
fornægter din egen smerte

At tilgive
er hverken at holde gode miner
eller gøre en dyd
af sin manglende evne
til at hævne sig.

Inden du tilgiver
kan du have brug for at sige AV,
og mere til.

Det er sundere
at sluge arsenik
end ærgrelse.

Over spildt mælk
gør det godt at græde
- et kort øjeblik.

Anger
er koncentration om noget
af det, du ikke vil se.

Glemsomhed
er koncentration om noget
andet.

Intet dør af at blive tiet ihjel.

Du snubler
over den sandhed
du har fejet ind under tæppet.


XII

Måske tror du
at den, som har tilgivet
bliver nødt til at tro,
at det, som faktisk er sket ikke er sket

- men i så fald havde han ikke lært noget.

Få kan tilgive
uden at forstå.

Få kan forstå
uden at tilgive.

Vi lever
så længe vi lærer.

Det står skrevet,
at hvis nogen slår dig på den ene kind
så bør du vende den anden kind til.

Hvis du vender
den anden kind til
kan du få endnu en uretfærdighed
at tilgive.

Vil du virkelig
lade nogen
samle glødende kul på sin isse?

Det er svært
at lade sig klappe
af den hånd som slog.

Ingen slipper af med
sin egen byrde
ved at lægge den på andre.

Ingen letter
sin egen byrde
ved at bære på andres.

Og kunne nogen overtage dine byrder

så ville du blive
en fremmed for dig selv
og tro at du havde mistet noget vigtigt.

Ingen kan tilgive
på dine vegne.

Ingen kan vokse
på din regning.

At tilgive
forudsætter at du ofrer
din skal af fortræffelighed
og møder de skygger
som du altid har håbet
at du aldrig har haft.

XIII

En konflikt
er et møde mellem to parter
som begge er overbeviste
om den andens skyld
og sin egen ret

og begge siger:
- Jeg vil gerne indrømme mine fejl
- hvis jeg havde nogen.

I enhver konflikt
har mindst én uret
og begge ret.

Uforsonlig
er de, som kræver
at den anden
skal være den første
til at give en undskyldning.

Det byder dig imod
at tilgive en uven
især hvis du tror
at det også ville være godt for ham

ellers ville han
jo ikke være din uven.

Forbitrelse
forener ligesom forelskelse

for ingen kan
forlade et forhold
så længe der er noget tilbage
at tilgive.

Tilgivelse
fører til en forbindelse
som du ikke ville have
førend du allerede har den.

En fornuftig egoist tilgiver andre
for selv at have det godt.

Det er svært at tilgive den,
som har svært ved at tilgive.

Du tilgiver
hellere den, som begik fejl
end den, som havde ret.

Sværest er det at tilgive
den, du tror
vidste hvad han gjorde.

Forlig
er en form for forhåbning
om fremtidig forsoning.

Overfor uforudsete farer
forener forhenværende fjender
i en forunderlig fart.

Uvillighed til at tilgive
er, som vægring ved at slippe
en varm kartoffel
som brænder hånden.

Hadet og Helsen
går sjældent hånd i hånd.

Vi må lære os at tilgive det menneskelige,

før vi kan tilgive det umenneskelige.

Det utilgivelige
er ikke bare sværest at slippe
men også tungest at bære.

XIV

At tilgive sit barn
er at forstå,
at det ikke forstod.

Har du nogensinde
set barnet i dig selv?

XV

Skyld er den byrde
man helst vil skjule for andre
og for sig selv.

Bodfærdig
er den, der er klar til
at frilægge roden
til det, som gør ondt.

Man kan løfte sløret så længe
at der intet er tilbage at skjule.

At tilgive
er at lade sin byrde falde til jorden.

Nåde
er ikke at få den over tæerne.

At forstå
er at opdage
at der intet var at tilgive.


XVI

Forsoning
med andre
indebærer forsoning med dig selv
som i et spejl.

Ingen når sit mål
ved at standse op
og skændes med andre
om den rigtige vej.

Ingen vinder fred
ved at slås for den.

Fred på jorden
forudsætter
at enhver slutter fred med dig selv.


EFTERORD

Du behøver ikke
at tage dagens sandhed
alt for højtidelig

for allerede i morgen
kan der komme en ny.


Forfatterens tak
går til alle dem
som ved deres forbillede
har fået ham
til at forstå finessen
ved at tilgive
sine skyldnere.